| |
|
Dronningens Musikanter
Filmen om Den Kongelige Livgardes Musikkorps skildrer et år
med kongehuset, som det opleves fra korpsets side. Samtidig
skildrer den korpsets egen historie.
Det er ikke et hvilket som helst år, der bliver indrammet, men tiden
omkring årtusindskiftet med bl.a. returmiddag i London og rund
fødselsdag. Det er heller ikke et hvilket som helst musikkorps, men
verdens ældste harmoni orkester (grundlagt 1658). Vi følger et års
gang i korpset fra den mest dagligdags vagtparade til de største
kongelige begivenheder og ser dem fra de enkelte musikeres
synsvinkel.
En række personer fra orkestret har rollen som fortællere, der
direkte beretter om hvad der sker nu, historiske forhold, anekdoter,
drømme og visioner. Andre forhold bliver belyst ved situationer,
samtaler, prøver osv.
Filmen handler også om alt det, publikum normalt ikke ser, nemlig
livet bag kulisserne og alle de meget stressede, fortravlede
kaotiske situationer, der alle sammen kulminerer i musikalsk og
visuel pragt og orden.
Der er en række begivenheder, der bliver indfanget. Hvert forløb
går fra dette kaos til blomstrende harmoni, og filmen kan, som et
stykke musik, deles op i satser.
Hver enkelt sats rummer en ny måde, eller finder en ny vinkel at
fortælle historien på, både den lodrette historie tilbage i tiden, den
personlige historie og den aktuelle begivenhed. I hver helhed
lægges der op til det, der kunne blive filmens absolutte
kulmination, med statsbesøget i England og festlighederne i
forbindelse med Dronningens fødselsdag som højdepunkter.
Publikum vil identificere sig med de mennesker, der normalt bliver
betragtet som statister i det store spil, og erfarer, at uden dem var
der hverken pomp eller circumstance.
Den kongelige familie får fri for en gangs skyld, hvilket man må
formode er en lettelse og i tråd med meningen med det hele,
nemlig at give en meget personlig gave fra musikerne til
dronningen, et "selvportræt". |
