| |
|
Homo Lalandiense
Filmen fik pris ved Balticumfestivalen og Grand Prix ved den danske kort og
dokumentarfilmfestival i Odense 1998. Juryens begrundelse var:
Dan Säll har skabt et billede af de stille eksistenser i en hensovende egn af
landet. Han forvandler det flade land til et digt, som glider ind i ansigternes
dybder. Man kan ikke længere sige hvor landskabet ender og mennesket
begynder. Hans søgen ind i Lollands gyder er respektfuld og kærlig. Denne evne
til at se og skildre poesien i en grå hverdag fortjener efter denne jurys mening
festivalens Grand Prix.
Homo Lalandiense er en poetisk-realistisk dokumentarfilm om Lolland og
mennesker der, optaget i høsten og vintermånederne 95, 96 og 97.
En lang række skæbner beretter om deres liv og deres drømme, som de udfolder
sig på baggrund af øens både frodige og brutale natur.
Vi møder den praktiske landmand, der driver sit højintensive agerbrug på noget
af Europa bedste jord, den sværmeriske hjemstavnsbonde, der gør som
forfædrene, gartneren, der bygger sig en have som værn mod vinden og det
trøstesløse landskab, billedhuggeren og mystikeren, der findes magiske sten i
jorden, og den barnlige seer, der hører dem komme på himlen med mærkelige
budskaber. Vi møder godsejeren, hvis liv er jagt, og genforskeren, der har fundet
en helt særlig blodtype på Lolland. Vi strejfer flere, en vandrende korsfarer,
anonyme skikkelser og ansigter i et landskab af vand, jord, sten, ild og himmel,
og en mægtig horisont. |
